Om Sans og motorik

Mit navn er Susanne Bøgh. Jeg blev uddannet ergoterapeut i 1995 fra skolen i København. Jeg har siden 1998 arbejdet med børn både på hospital og på specialskoler.  Jeg har været privat ansat hos en børneergoterapeut siden 2003, hvor jeg primært har arbejdet med børn med sansemotoriske udfordringer – både med og uden diagnoser.

Jeg startede i efteråret 2010  firmaet “Sans og Motorik” som selvstændig børneergoterapeut . Her arbejder jeg primært med sansemotorisk udredning og vejledning af forældre, skoler og institutioner i forhold til børns sansemotoriske udvikling.  Jeg kører ud til familierne og afdækker sammen med dem, hvad deres barn har behov for.

Jeg afholder desuden oplæg og foredrag om emnet og udbyder kurser for både mindre og større grupper af personale, forældre eller foreninger.

Kontakt mig, så vi kan finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe jer:
+45 2284 2261
sb@sansogmotorik.dk